Hvad betyder ordene?
Der bliver brugt mange fagudtryk omkring hjemmesider. Her er en forklaring på nogle af dem. Hvis du har brug for mere forklaring: Ring på 20 11 22 10 - det koster ikke noget.
- Hjemmeside: Et sted på nettet som f.eks. www.elting.it.
- Website: Det samme. Jeg bruger ordet website om en hjemmeside.
- Joomla (eller Joomla! som det er korrekt at skrive): Navnet på et meget udbredt Open Source CMS. Læs mere på Wikipedia [+] og Joomla.org [+].
- Open Source: Programmer, som andre (programmeringskyndige) frit kan rette i. Se mere på Wikipedia.
- CMS (Content Management System): Et system, der gør der nemmere at udvikle og administrere websites. På CMS Matrix [+] findes en oversigt over flere end 1.100 forskellige CMS, så værs'go at studere.
- Domænenavn: dr.dk og elting.it er domænenavne fra hhv. Danmark og Italien. De ejes af den natinonale registreringsmyndighed og udlejes gennem en registrator. Udbydere af webhoteller er typisk også registrator så man kan leje en samlet pakke bestående af domænenavn, web- og mailhotel.
- Webhotel: Plads på en computer, der er tilsluttet internettet. Webhoteller udlejes i alle kvaliteter og størrelser, med varierende udstyr og muligheder - og med varierende driftssikkerhed og support. Jeg bruger selv webaway.dk [+] (virtuel server til attraktiv pris), Dandomain.dk (primært til webshops. Gode produkter og god support.), Wannafind.dk (til elting.it. Gode produkter og udmærket support) og one.com (meget lave priser, meget plads. Chat-baseret support.)
- Mailhotel: Din e-mail-konto skal på på et posthus. Du lejer typisk plads sammen med dit webhotel, men du kan faktisk frit vælge at få web og mail til at pege på hver sin udbyder. Kun for rutinerede brugere.
- Webshop: Domæne + webhotel + mailhotel + speciel shop-funktionalitet + betalingsløsning + betalingsgateway.
- Indløsningsaftale: For at kunne tage imod Dankort m.fl. skal din virksomhed have en indløsningsaftale med PBS. Den får du først når din shop er færdig og kan inspiceres.